- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Swinging Back Beats spiller op
Afholdes mandag 6. januar 2020 kl. 19:30 - 22:00
Begivenhed Navigation
Er du til Cliff Richard, The Shadows og anden “fed” musik fra 60`erne, så kom og lyt til Swinging Back Beats med rødder tilbage i 1962. Bandets 5 garvede medlemmer udviser en fantastisk spilleglæde, og frem for alt- den helt rigtige “sound”.
Kom og lyt til Live-musik spillet af rigtige mennesker på rigtige instrumenter i Kulturhuset Leopold Mandag den 6. januar 2020, kl. 19.30.
Repertoiret består hovedsageligt af musik fra dengang, hvor der endnu kørte sporvogne i København og hvor rockmusikken klingede fra Øresund via Radio Mercur.
Mød op og tag konen, kæresten og vennerne med-kom vand i håret, find danseskoene frem og få en tur ad “memory lane”
Om Swinging Back Beats:
Swinging Back Beats opstod som et skoleorkester i Brønshøj i 1962. Bandet spillede i det meste af Danmark. I slutningen af 60`erne med stor succes sammen med sangeren Jean le Fevre. Bandet opløstes omkring 1968 hvor medlemmerne søgte andre udfordringer, både musikalsk og i erhvervslivet, men blev samlet igen i 2005, med den originale besætning. Kort efter trådte leadguitaristen Ejvind Hedegaard ud, og orkesteret fortsatte som Moonlight Shadows med skiftende leadguitarister.
Uoverenstemmelser om stilart fik først Søren Sahlholt, siden Børge Johnsen til at forlade Moonlight Shadows og i 2017 lykkedes det at håndplukke bassisten Benny Christensen og leadguitaristen Niels Egelund der begge passer perfekt til den musik Swinging Back Beats står for, menlig den ægte pigtrådsmusik fra den tidlige rock periode i Danmark.