Faxe by

Julemarked på Faxe Sundhedscenter

Faxe: Faxe Sundhedscenter afholder julemarked med alt, hvad der hører til af julehygge og julestemning.

Fredag den 25. november fra klokken 10 til 17 afholdes der julemarked med alt, hvad der hører til af julehygge og julestemning, på Faxe Sundhedscenter.

På dagen kan man købe lokalt fremstillede julegaver og komme i julestemning på den julepyntede markedsplads. Café Ådalen sælger kaffe/te, alkoholfri gløgg, æbleskiver, hjemmebagte småkager mm.

Klokken 15.30 underholder Faxe Musikskole med julemusik og andre musikalske godter.

– Kom forbi og gør et godt køb og få klaret adventsgaver og julegaver i god tid inden jul opfordrer lederen af Sundhedscentret, Anne-Birthe Holm-Rasmussen.

Mulighed for at se to udstillinger

På dagen vil der også være mulighed for at se de to spændende udstillinger ’Der var engang to sygehuse’ om de to tidligere sygehuse i Haslev og Faxe og ’Tid krydser rum’. Et samarbejde mellem Faxe Kommunes Arkiver og Faxe Sundhedscenter.

– Som ekstra julekrydderi har vi valgt at udstille ting fra gemmerne, så sygehustiden bliver ekstra levende, siger Anne-Birthe Holm-Rasmussen.

Julemarkedet foregår i forhallen på Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78, 4640 Faxe.

Stadeholdere:

  • Fakse Fodterapi/skosalg  Mette Korndal-Hansen
  • Ernæringslinjen v/Pernille Kruse
  • Frisør Hårlok v/Rikke Ernstpriis
  • Faxe Bixen

Kommentarer