Kristeligt Dagblad valgte Emmaus i Haslev

Haslev: Kristeligt Dagblad og Emmaus galleri og kursuscenter i Haslev arrangerer i fællesskab en uges ophold med fokus på tro, spiritualitet og religion til sommer
Kristeligt Dagblad ønsker at sætte fokus på spiritualiteten, troen og religionen i dagens Danmark. Derfor har de i fællesskab med Emmaus galleri og kursuscenter i Haslev arrangeret et ophold for deres læsere, hvor det blandt skal diskuteres om kirkens dogmer stiller sig i vejen for spiritualitet og om man kan få nutidens designer-tro til at passe ind i det folkekirkelige udtryk.
En lang række prominente gæster er inviteret, deriblandt teolog Iben Tranholm, sognepræst Sørine Gotfredsen og forfatter Beate Højlund. Tre kvinder, der med deres stærke synspunkter, er kendte fra den offentlige debat. Derudover kommer der en række sognepræster fra rundt om i landet, deriblandt Werner Fischer-Nielsen, Per Vibskov og Thyge Enevoldsen.
Desuden kommer pilgrimspræsten Elizabeth Knox-Seith og fortæller om keltisk spiritualitet og kristen trospraksis. Marianne G. Nielsen vil fortolke Hildegard af Bingens guddommelige kirkemusik og der vil være en meditativ musikandagt i Freerslev Kirke med kirkemusiker Arne Andreasen. Stiftspræsten Jette Dahl vil desuden tage deltagerne med på pilgrimsvandring i den smukke natur.
Opholdet finder sted den 3.-9. juni 2012, på Emmaus galleri og kursuscenter, der er åbnet i år på den tidligere Haslev udvidede Højskole. Kursusledere er Birgit Pathuel og Arne Andreasen.
Yderligere oplysninger og tilmelding sker til Emmaus galleri og kursuscenter, Højskolevej 9, 4690 Haslev. Telefon: 54 43 54 33 eller mail: emmaus.haslev@gmail.com
Læs mere om Emmaus galleri og kursuscenter på www.galleri-emmaus.dk
Kommentarer