Åbent Hus hos Blomstermaleren i Haslev søndag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/08/tina_sommer_blomstermaleren-620x316.jpg)
Blomstermaleren Tina Jensen inviterer til årets store udstilling på Lædalen i Haslev søndag
Søndag den 3. september fra klokken 14 til 17 afholder Blomstermaleren Tina Jensen årets store udstilling i sit galleri i hjemmet på Lædalen 11 i udkanten af Haslev.
På udstillingen kan man se over 100 blomstermalerier, deri blandt de sidste nye, idet alle malerierne er hjemme i dagens anledning.
Tina Jensen, der har interesseret sig for blomster hele sit liv, debuterede i marts måned 2012. Den frodige have omkring huset er hendes vigtigste inspiration. Tina maler gerne på bestilling – også på mange andre ting end lærreder.
Tina Jensen byder udstillingens gæster på et glas forfriskende blomstervin og lidt godt til ganen.
Skulle man være forhindret den dag, kan man kontakte Tina på telefon 3170 1273, så et besøg en anden dag kan arrangeres.
Kommentarer