Haslev

Spejdernes nytårsparade 2012 i Haslev i går

Haslev: Fællesrådet i Haslev afholdt Nytårsparade på årets første søndag og ca. 100 børn var mødt op ved Oxehytten sammen med ledere og forældre

Ved Fællesrådets årlige Nytårsparade i Haslev blev det hverken som i 2003 koldt og stormfuldt eller som i 2009 solskinsrigt, men den nok bedst kendte variant i Danmark – gråt og vådt.

Peder Oxes Tamburkorps stillede op og fanerne blev rullet reglementeret ud, hvorefter de 150 deltagere marcherede mod Haslev Kirke, en tur der ikke var helt ufarlig, da flere bilister havde alt for travlt til at respektere paraden.

I Haslev Kirke handlede det om magiske tal: 3 for de 3 vise mænd, 7 guds skabelse af verden og 12 for Jesus disciple. Lyset blev tændt for det nye år og alle dets mange oplevelser.

Efter gudstjenesten marcherede alle tilbage til Nordskovskolen, hvor Haslev Y’s Mens Club og Sct. Georgs Gildet ventede med varme æbleskiver og juice til alle de fremmødte.

Arrangementet på Nordskovskolen stod i 12’s tegn: Intro med traileren for Spejdernes Lejr 2012, hvor alle spejderkorpsene samles i en fælles lejr ved Holstebro under mottoet “Vi mødes, vi forandre verden, jeg udvikler mig”. Herefter inddeltes alle børnene på 12 hold, symboliseret ved de 12 disciple, da de i fællesskab skulle tippe en tolv’er på et lille opgaveløb for at samle perler til deres 2012 almanaksime.

Læs også: Søndag holder spejderne Nytårsparade i Haslev

Nytårstalen blev holdt af formandskabet for Fællesrådet, der mindes de mange dejlige begivenheder i 2011, og så frem mod de gode oplevelser 2012 byder på, bl.a. Forårsløbet d. 31. marts for alle spejdere i Faxe Kommune mellem 5-11 år. Afslutningsvis overraktes formandskabet til Peder Oxe, med ønsket om fortsat at skabe rigtig mange “gode oplevelser for børn og unge i Faxe Kommune”, og et Rigtig Godt Nytår til alle spejdere & Haslev.

Kommentarer