12. plads i skoleskydning gik til Druestrup Friskole
Druestrup: Holdet fra Druestrup Friskole sluttede som nr. 12 ud af 31 deltagende hold, ved DM i Skoleskydning i Vingsted Skyttecenter.
Druestrup Friskoles fire dygtige skytter som lørdag den 19. november vandt Landsdelsfinalen i Skoleskydning for 5 klasse, var lørdag den 26. november til DM i Skoleskydning
Læs også: Guldmedaljer til Druestrup Friskole i skoleskydning
Efter ankomst klokken 9.45 til Vingsted Skyttecenter fik skytterne og deres forældre en lille rundvisning i lokalerne. Alle syntes det var imponerende. Centret har 74 skydebaner fordelt på tre etager i et stort rum hvor man skyder samtidig og man samtidig kan se alle skiver, der kørte frem og tilbage
Klokken 10.30 var der velkomst v/Torben Klit fra DGI Skydning, herefter var der lodtrækning om skydetid samt hvilke baner de fire skytter skulle skyde på. Skydetiden blev klokken 11.10 og banerne 49 til 52 var ok. Efter skydningen var der lidt ventetid på resultatet af skydningen, resultatet blev 767/18 point af 800 mulige. Igen var der lang ventetid for at se placeringen i forhold til de andre 31 deltagende hold.
– Skulle holdet nå blandt de fem hold som skulle i finalen eller ikke? Efter cirka en time stod det klart at holdets resultat ikke rakte til en plads i finalen, fortæller Kurt Nielsen fra Kongsted Skytteforening og han fortsætter:
– Holdet fra Druestrup Friskole sluttede på en meget fornem placering som nr. 12 af de 31 deltagende hold. Stort tillykke til de fire dygtige skytter fra Kongsted Skytteforening.
Kommentarer