125 kørte for hurtigt på Køgevej ved Faxe
Faxe: 23 fartsyndere kan se frem til et klip og to kan se frem til en ny køreprøve efter politiets besøg på Køgevej ved Faxe.
Onsdag den 2. november mellem klokken 07.30 og 14 var færdselspolitiet på besøg med en fotovogn på Køgevej ved Faxe. Her må man højst køre 60 kilometer i timen.
Det var der 125 ud af i alt 838 der ikke overholdt. 23 af dem kan se frem til et klip i kørekortet og to står til betingede frakendelser af kørekortet.
Højeste hastighed blev målt til 103 kilometer i timen.
Kommentarer