Vi-kvinder på Café Trin’et i Faxe på fredag

Faxe: Informationsmøde om kvindenetværket Vi-kvinder på Café Trin’et i Faxe på fredag
Vi-kvinder.dk er et netværk for kvinder, som har lyst til at få nye veninder og udbygge deres netværk. Med egen profil kan man frit deltage i eksisterende netværk og oprette egne, nye netværk. Vi-kvinder mødes omkring interesser og oplevelser både på nettet og udenfor skærmens blålys. Man kan selv oprette et netværk eller melde sig ind i et af de mange eksisterende.
Vi-kvinder, der blev etableret i 2000, er et landsdækkende, farverigt veninde netværk for voksne kvinder med oplevelser, events, videndeling, kontakter, sjov og fordybelse.
Om Vi-kvinder.dk siges det, at ”man er så fyldt med energi og høj-i-hatten”, når man tager hjem fra disse møder vel vidende, at man altid i sit lokalområde kan finde spændende voksne kvinder til at dele alt fra tanker, idéer, dans, sundhed, sport, natur, kreativitet, spiritualitet til læring og personlig udvikling sammen med.
Der er inspirationsmøde om netværket Vi-kvinder fredag d. 27. januar kl. 18.00 på Café Trin’et, Kalkbrudsvej 1 i Faxe
Tilmelding til Bente@vi-kvinder.dk eller på vi-kvinder.dk
Kommentarer