13 lejligheder i samme ejendom på tvangsauktion

Faxe: De 13 lejligheder i ejendommen på Rønnedevej 12 sælges i næste uge på tvangsauktion ved Retten i Næstved
Ejendommen på Rådhusvej i Faxe ejes af ejendomsselskabet Marienholm Ejendomme Øst ApS, er under konkursbehandling, og de 13 lejligheder i ejendommen er nu sat på tvangsauktion, det oplyser Statstidende.
Lejlighederne er registreret som ejerlejligheder, og kommer derfor på tvangsauktion som enkelte lejligheder. Retten i Næstved afholder tvangsautionen de 13 lejligheder samtidig den 25. oktober kl. 09.00.
I auktionsmaterialet fremgår det at registreringen som ejerlejligheder betyder at lejerne er beskyttet af lejeloven, og har derfor et års opsigelse.
Marienholm Ejendomme købte ejendommen på Rådhusvej for 7.130.000 kroner i 2006. Gælden er i dag 7.020.000 kroner, hvoraf de 5.930.000 kroner skyldes til Realkredit Danmark.
Den offentlige vurdering på ejendommen, der er bygget i 1970, er på 5.340.000 kroner.
11 af de 13 lejligheder er lejet ud, hvilket giver en ny ejer en årlig indtægt på 498.000 kr.
Kommentarer