Faxe Ladeplads

14-årig nappet på ulovlig knallert

Mandag den 24. december kørte en politipatrulje i Faxe Ladeplads, hvor betjentene så en knallertkører på en knallert, som virkede til at køre jævnt hurtigt.

Da føreren så politiet, forsøgte han at køre fra ordensmagten, men det lykkedes dog ikke. Han blev standset kort efter på Strandvejen, og det viste sig, at der var tale om en kun 14-årig dreng fra Faxe. Knallerten blev kontrolleret på et rullefelt, og den kunne ganske rigtigt køre noget hurtigere end tilladte. Den lovpligtige forsikring på knallerten var ikke i orden, og den 14-årige havde i sagens natur ikke kørekort til knallerten.

Kommentarer