14 haslevitter vil cykle til Milano
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/08/haslev_cykel_motion.jpg)
Haslev: Næste fredag starter 14 cykelryttere fra Haslev Cykel Motion på en 9-dages cykeltur til Milano
Fredag den 6. september klokken 06.30 kører 14 cykelryttere fra Haslev Cykel Motion mod Milano. Ruten er på 9 etaper af omkring 200 km per dag og det forventes, at holder ankommer til Milano lørdag den 14. september
På turen ledsages rytterne af en følgebil, hvor bagage, ekstra cykelgrej med mere opbevares. Ellers er det bare benene der må tale på vejen derned, med cirka 8 timers kørsel hver dag.
Ideen til turen er opstået i løbet af vinteren da flere af deltagerne under deres spinning timer hos Ren Fysik i Haslev, manglede en udfordring. Instruktør Peter Gylling og Jan Finn Pedersen fik den gode ide at Milano skulle være målet og herefter gik planlægningen i gang, med rute, hoteller, forplejning med mere
Vi har samtidig formået at samle en del lokale sponsorer, så det teamtøj vi kører i, er sponsoreret af disse, fortæller holdets talsmand Jan Lohmann Poulsen
Samtidig har Borgmester Knud Erik Hansen bakket flot op omkring projektet
Foto: Holdet sammen med en af sponsorerne, Anders Thestrup
Kommentarer