Haslev

14 kørte for hurtigt på Køgevej i Haslev

Haslev: Tre fartsyndere kan se frem til et klip i kørekortet efter en fotovogns besøg på Køgevej i Haslev tirsdag.

Tirsdag den 8. november mellem klokken 07.30 og 14 var færdselspolitiet på besøg med en fotovogn på Køgevej i Haslev. Her må man højst køre 50 kilometer i timen.

Det var der 14 ud af i alt 438 kontrollerede bilister der ikke overholdt. Tre af dem kan se frem til et klip i kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 75 kilometer i timen.

Kommentarer