14 taget i hastighedskontrol på Moltkesvej
Haslev: To fartsyndere står til et klip efter et besøg af én af politiets målevogne på besøg på Moltkesvej i Haslev onsdag.
Onsdag den 6. juli mellem klokken 12.27 – 14.05 var en målevogn fra den automatiske trafikkontrol på besøg på Moltkesvej i Haslev.
Her er der en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen, men det var der 14 ud af 340 bilister, der ikke overholdt. To af dem står til et klip i kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 76 kilometer i timen.
Kommentarer