16 trafikanter i Faxe og Rønnede brød loven

Faxe/Rønnede. Fredag mellem kl. 17.30 og 19. skrev politiet rapporter på 16 brud på færdelsloven i Faxe og Rønnede
På halvanden time stoppede politiet i fredags 16 trafikanter, der på en eller anden måde brød færdelsloven i Faxe og Rønnede.
De 16 rapporter, der blev skrevet var på forhold, hvor en 56-årig fra Orup førte personbil i spirituspåvirket tilstand ad Dyssevej, en 59-årig knallertkører fra Vindbyholt kørte spritkørsel på Præstøvej, en tredje kørte bil i frakendelsestiden, en fjerde havde aldrig taget kørekort, fire kørte uden sikkerhedssele, to knallertkørere havde ændret deres knallert, så den kunne køre hurtigere end tilladt, og to havde glemt styrthjelmen – og dertil var der fire bilister, der talte i håndholdt mobil under kørslen.
Kommentarer