Haslev

15-årig haslevit havde hardballpistol med i byen

Haslev: En 15-årig dreng fra lokalområdet blev onsdag sigtet efter våbenloven, fordi han gik rundt med en hardballpistol.

Politiet fik onsdag den 15. juni klokken 8.56 en oprigning fra et vidne, der havde set en ung mand tage en pistollignende genstand op fra sin bukselomme, da han kom gående ad Teglværksvej i Haslev.

Vidnet havde beskrevet den unge mand så godt, at det ikke tog lang tid for politiet at finde frem til ham.

Kvart over ni blev en 15-årig dreng fra lokalområdet sigtet efter våbenloven, da betjentene fandt en hardballpistol på ham.

Kommentarer