15-årig sigtet for røveri i Kiwi i Faxe Ladeplads
En 15-årig ung mand blev onsdag anholdt og sigtet for at have deltaget i røveriet i Kiwi i Faxe Ladeplads den 14. december sidste år.
Onsdag den 22. marts klokken 11.45 anholdt politiet en 15-årig ung mand og sigtede ham for at have deltaget i røveriet i Kiwi i Faxe Ladeplads sent om aftenen den 14. december sidste år. Det skriver Sjællandske.
Den 15-årige deltog i røveriet sammen med to andre, hvoraf en 35-årig mand forsat sidder varetægtsfængslet for røveriet.
Læs også: Endnu en røver varetægtsfængslet
Den 15-årige blev klokken 13.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved, hvor han blev sigtet for røveri af særlig grov karakter. Han var ifølge med en repræsentant for kommunen og sin mor.
Dommeren lukkede dørene for pressen efter at have læst sigtelsen op, af hensyn til sagens opklaring. Ifølge sigtelsen blev der benyttet pistoler og knive under røveriet. Udbyttet var 35.000 kroner i kontanter, 196 kartoner cigaretter samt 12 flasker spiritus.
Den 15-årige erklærede sig skyldig.
Kommentarer