16 Faxe-borgere anholdt og fremstillet i Fogedretten

Faxe Kommune: Sydsjællands- og Lolland Falsters politi har i dag anholdt 16 borgere fra Faxe Kommune, som er eftersøgt til fogedretten
Sydsjællands- og Lolland Falsters politi har via lokalpolitiet i Næstved i dag gennemført en aktion mod personer, som er eftersøgt til fogedretten. Politiets indsats rettede sig primært mod eftersøgte i Faxe og Slagelse kommuner.
Ved aktion i dag blev der anholdt 32 personer – heraf 16 i Faxe Kommune, som er blevet fremstillet i fogedretten i dag. Udover de anholdte er flere eftersøgte selv kommet til fogedretten i dag.
I de kommende uger vil lokalpolitiet i Næstved gennemføre flere lignende aktioner.
Kommentarer