17-årig haslevit anholdt for ballade i Køge

Haslev: En 17-årig dreng fra Haslev blev onsdag aften anholdt på Jernbanegade i Køge for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen
Onsdag den 26. september klokken 19:55 ønskede en ekspeditrice i en døgnkiosk på Jernbanegade i Køge, hjælp fra politiet til at få ro på stedet.
En gruppe unge havde råbt og larmet samt kaldt ekspeditricen for bl.a. en ”smatso”.
Politiet kom til stedet og traf fire unge, hvoraf især en 17-årig dreng fra Haslev blev udpeget som den, der primært havde lavet uro. Da han ikke forstod politiets budskab om at slappe af, blev det nødvendigt at anholde og sigte ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Alles forældre blev kontaktet af politiet og underrettet om deres adfærd sammen.
Den 17-årige blev senere på aftenen afhentet på politistationen af sin familie og vil senere modtage et bødeforelæg for sin optræden.
Kommentarer