17 sjællandske kommuner vil effektivisere indkøb
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/02/laptop.jpg)
Faxe Kommune er gået sammen med 16 andre kommuner på Sjælland om at finde et indkøbsanalysesystem
FællesUdbud Sjælland ønsker en fælles IT-løsning til analyse af indkøb, der fremadrettet skal være det værktøj der anvendes både i den enkelte kommune og i det kommende fælles FUS-sekretariat.
I takt med et stigende ønske om professionalisering og effektivisering af området Indkøb og Udbud er der vokset et behov for en ensartet og kommerciel tilgang til indkøbsanalyse blandt de deltagende kommuner.
Værktøjet skal altså understøtte indkøbsanalyse både i én, flere og alle kommuner i FællesUdbud Sjælland.
Ringsted Kommune har fået opgaven om på vegne af FællesUdbud Sjælland at indgå aftale om levering af et indkøbsanalysesystem.
Flere kommuner i FællesUdbud Sjælland anvender i dag IT-værktøjer til analyse af deres indkøb. En række af kommunerne har dedikerede indkøbsanalysesystemer, mens andre kommuner primært bruger forskellige regnskabssystemer og udbudssystemer.
Kontrakten løber fra 1. maj 2013 til 30. april 2016.
Kontraktens anslåede værdi er ikke oplyst.
De deltagende kommuner er:
Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg
Kommentarer