Karise

18-årig dreng fra Haslev tilbragte natten hos Politiet

politi_skaerm

Karise: 18-årig dreng fra Haslev anholdt for at råbe skældsord mod politiet 

Natten til fredag klokken 1.27 blev politiet kaldt til Jomfru Ellens Vej i Karise, hvor to unge mænd forstyrrede natteroen. De havde banket på hos en beboer og spurgt efter en person, som imidlertid ikke havde noget med adressen at gøre.

De to drenge begyndte at råbe op og larme, og beboeren – en 39-årig kvinde – ringede efter politiet. Ved synet af politiet blev den ene af de to unge endnu mere ophidset og sendte en byge af skældsord mod betjentene, som klokken 1.45 måtte anholde ham for at få ro på stedet.

Det drejer sig om en 18-årig mand fra Haslev. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med til afsvaling på politistationen i Næstved. Den 18-årige blev løsladt igen klokken 5.38 fredag morgen.

Kommentarer