Haslev

19-årig haslevit sigtet for kørsel i påvirket tilstand

bilist_stoppet_politi

Haslev: 19-årig haslevit blev mandag sigtet for kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden førerret og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Ved en færdselskontrol i Haslev midtby mandag den 19. januar mellem klokken 13.50 og klokken 16, blev en del køretøjer standset og flere sigtet for forskellige overtrædelser af færdselsloven.

Blandt andre en ung mand på 19 år fra Haslev, som blev standset på Moltkesvej klokken 15.48. Den unge mand virkede påvirket, og da han skulle vise sit kørekort, viste det sig, at det allerede var frakendt ham. En narkometertest viste positivt udslag for hash, og den 19-årige havde endvidere ved visitation af ham 8 joints på sig. Han blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden førerret og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Desuden var der en trafikant der ikke havde kørekort, 10 brugte ikke sikkerhedsselen og en talte i håndholdt mobiltelefon.

Politiet minder om at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk .

Kommentarer