19-årig voldsmand fra Haslev fundet og anholdt
Politiet har anholdt en 19-årig mand fra Haslev og sigtet ham for vold, efter at han mandag før påske slog og sparkede to 16-årige.
Mandag før påske blev to 16-årige unge mænd slået og sparket, da de blev antastet af en gruppe andre unge i Haslev.
Tilsyneladende opstod stridighederne, da en fra gruppen mente, at en af de 16-årige havde været nærgående over for en ung kvinde.
Læs også: To 16-årige blev slået og sparket efter en byfest i Haslev
Efterforskning og gode vidneudsagn har nu ført til, at politiet har anholdt en 19-årig mand fra Haslev.
Han blev anholdt onsdag klokken 12.20, og efter endt afhøring blev han løsladt igen klokken 14.32. Han er nu sigtet for vold.
Kommentarer