Dalby

19-årig fra Dalby vinder forskerpris

1_plads_life_science_senior

Dalby: Christian Sindrup fra Dalby er blevet kåret som vinder af en talentkonkurrence for unge forskere

Den 19-årige gymnasieelev Christian Sindrup, fra Dalby blev tirsdag kåret som årets bedste unge forsker indenfor kategorien Life Science.

Christian Sindrup vandt med projektet: A study of the use of Lobeline Analogues as Pharmaceutical Drugs against Nicotine Dependence. Det dækker over en kemisk formel som skal gøre det lettere for rygere at kvitte tobakken.

Præmien var udover 15.000 kroner to rejser til henholdsvis Brasilien og Warszava, hvor han skal præsentere sit projekt. Christian skal dog først færdiggøre 3. G. på Herlufsholm og derefter skal han ud og skaffe sponsorater, så han kan videreudvikle projektet.

Unge Forskere er en talentkonkurrence for børn og unge fra grundskoler og ungdomsuddannelser med interesse for naturvidenskab og teknik. Finalen blev afholdt i Forum i København den 27. – 29. april 2014.

Kommentarer