2 engelske folkemusikere giver koncert i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/09/Greg_Russell_og_Ciaran_Alga-620x380.jpg)
Haslev Folk Club inviterer til koncert med de to engelske folkemusikere Greg Russell og Ciaran Algar.
Fredag den 15. september klokken 20.00 afholder Haslev Folk Club en koncert med de to englændere Greg Russell og Ciaran Algar.
De to unge musikere vandt BBC-priser i både 2013 og 2014 og var nominerede igen i 2015. I det hele taget har de vadet i succes, siden de begyndte at spille sammen i 2011. De var så efterspurgte, at de kun med nød og næppe fik deres universitetseksamener presset ind mellem de mange koncerter. Populariteten er stadig stor og har blandt andet betydet koncerter på Tønder-festivalen i 2015, og de kommer igen i 2017.
Greg Russell synger for, når duoen præsenterer deres mange sange, hvor Ciaran Algar supplerer med anden-stemme. Omvendt når de vilde instrumentalnumre flyver ud over scenekanten. Her fører Ciaran Algar an på sin violin, mens Greg Russell supplerer med rytmeguitar.
Billetterne koster 150 kroner og de kan bestilles på Haslev Folk Clubs hjemmeside eller via klubbens billettelefon på 2065 4033.
Børn under 14 år kommer gratis ind, i følge med en voksen.
Kommentarer