Med hjælp fra frivillige vil Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet digitalisere billeder og data fra to millioner sommerfugle, som kan gøre os klogere på, hvordan naturen har udviklet sig gennem tiden, og hvordan den måske vil arte sig under kommende klimaforandringer.

Statens Naturhistoriske Museum er hjem for to millioner sommerfugle indsamlet fra hele kloden de sidste 250 år, som hver især fortæller en lille historie om naturens tilstand på et givet sted og tidspunkt. Nu skal sommerfuglesamlingen digitaliseres, så den vigtige viden kan komme forskere og andre interesserede til nytte. I dag er under to procent af samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum digitaliseret og dermed gjort bredt tilgængelige for offentligheden. Digitaliseringen af sommerfuglesamlingen er en fortsættelse af dette vigtige arbejde – og sommerfuglene er ikke tilfældigt valgt.

“Vi digitaliserer sommerfuglesamlingen først, fordi sommerfugle er følsomme over for selv små miljøforandringer. De kan ligesom et barometer fortælle os om forandringer i naturen, f.eks. hvis bestandene pludselig forsvinder. Der ligger derfor en masse information gemt i de her små dyr, som blandt andet kan give et fingerpeg om, hvordan vores natur vil reagere på fremtidens klimaforandringer,” forklarer lektor Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum.

Frivillige giver data om sommerfuglene luft under vingerne
Museet har indtil videre affotograferet 4.000 eksemplarer fra sommerfuglesamlingen, som er lagt ud på hjemmesiden Zooniverse. Hver sommerfugl er knyttet til nogle få, men vitale oplysninger om fundet, skrevet på bitte små etiketter. Disse oplysninger findes endnu kun på etiketterne, men museet ønsker at digitalisere dem og gøre dem frit tilgængelige via internettet. Statens Naturhistoriske Museum søger derfor nu frivillige, som skal hjælpe med at afkode etiketterne og skrive oplysningerne ind på hjemmesiden.

Det kaldes crowdsourcing, når man beder et netværk af mennesker om hjælp til en særlig opgave. I dette tilfælde består opgaven i at få borgerne i Danmark til at afkode de oplysninger, der står på sommerfuglenes etiketter.

“Opgaven er enkel: Det handler hovedsageligt om at få dokumenteret, hvor og hvornår hver sommerfugl er fundet. Men opgaven er for stor for os at løfte alene, så vi har virkelig brug for befolkningens hjælp, hvis projektet skal lykkes,” fortæller Anders Drud Jordan, Head of Digital på Statens Naturhistoriske Museum.

Skeletter, meteoritter og dyr i sprit venter
De i alt 14 millioner genstande i samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum fylder fra København til Holbæk i hyldemeter og er en mageløs mangfoldighed af skeletter, dyr i sprit, insekter på nåle, planter på herbarieark, fossiler, mineraler, meteoritter og meget mere fra Danmark og resten af verden. Genstande som sammen med sommerfuglene bidrager med vigtig viden om verdens natur.

“Digitalisering af vores nationale samlinger gør det muligt at dele vores samlinger med andre naturhistoriske museer i verden. Vi bidrager til en unik digital ressource om verdens biodiversitet, som giver internationale forskere mulighed for at studere udbredelsen af dyr og planter i en helt anden skala, og det åbner for helt nye forskningsperspektiver,” siger Anders Drud Jordan.

Statens Naturhistoriske Museum samarbejder med Datalogisk Institut om nye, computerstyrede måder at digitalisere på. Forhåbningen er, at man på sigt kan automatisere processen helt.

Museets digitalisering kan opleves i et særligt rum, hvor besøgende kan komme helt tæt på og hjælpe til med at tyde sommerfuglenes etiketter. Det sker, når museet åbner udstillingen Sommerfugle – naturens stille budbringere fredag den 5. oktober.