20-årig fra Faxe gik amok ved skadestuen i Køge

Faxe: En 20-årig mand fra Faxe gik onsdag eftermiddag amok på en p-plads ved skadestuen i Køge.
Onsdag den 27. april klokken 13.09 ønskede personale fra sygehuset assistance fra politiet, fordi en mand var gået amok på en p-plads ved skadestuen og muligt havde forøvet skade på nogle af de parkerede biler.
Politiet kørte hurtigt til stedet og fik kontakt med en 20-årig mand fra Faxe, som nu var faldet til ro.
Da hverken politiet eller personale kunne finde eventuelle beskadigede biler, kørte politiet ham til nærmeste togstation, så roen kunne blive genoprettet i området.
Senere på eftermiddagen kontaktede en bilejer dog politiet for at anmelde hærværk på sin bil. Politiet efterforsker nu denne anmeldelse for at se, om den 20-årige kan gøres ansvarlig for dette forhold.
Kommentarer