Haslev

20-årig Haslevit bortvist fra beværtning i to år

En 20-årig mand fra Haslev fik natten til lørdag forbud mod at opholde sig på en beværtning i Grønnegade i Næstved efter et slagsmål.

Natten til lørdag den 21. oktober var en 20-årig mand fra Haslev involveret i et slagsmål på en beværtning i Grønnegade i Næstved. Dørmænd på stedet identificerede den 20-årige som ophavsmand til slagsmålet, og da han ikke faldt til ro, fastholdt de ham, til en patrulje ankom til stedet.

Den 20-årige mand blev anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han fik også forbud mod at opholde sig på beværtningen de kommende to år.

Han blev bragt til Næstved politistation, hvorfra han blev løsladt lørdag morgen klokken 8.32.

Kommentarer