20-årig ville ikke rette sig efter politiet
En 20-årig mand fra Vanløse blev torsdag aften sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved OK-tanken på Køgevej i Haslev.
Torsdag den 8. februar klokken 20.48 fik politiet en anmeldelse om, at der var flere unge forsamlet ved OK-tanken på Køgevej i Haslev.
Politiet fik kontakt til fem unge mænd i alderen 19-21 år, og bad dem forlade stedet.
En enkelt – en 20-årig mand fra Vanløse – ville ikke rette sig efter politiets anvisninger, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Kommentarer