20-årig mand fra Faxe truede med jernrør
Faxe: En 20-årig mand fra Faxe truede torsdag aften to mænd i Vestergade i Faxe
En 20-årig mand fra Faxe blev torsdag den 17. juli klokken 22.26 anholdt i sin lejlighed i Faxe.
Den 20-årig er sigtet for to tilfælde af forsøg på kvalificeret vold, som skete kort før klokken 21 i Vestergade i Faxe.
Det var muligvis en tidligere uoverensstemmelse om høj musik, der fik den 20-årige til at true to mænd på henholdsvis 40 og 44 år.
Den 20-årige havde et cirka 20 cm langt, spidst jernrør med, som han truende hævede og gik hen mod den 44-årige. Han blev dog tilbageholdt af to kammerater, og den 44-årige kom uskadt ind på sin bopæl.
Kort efter udspillede det samme sceneri sig over for den 40-årige, som måtte løbe ind i sin lejlighed for at komme i sikkerhed.
Den 20-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han nu skal afhøres.
Kommentarer