20-årig spritbilist fik inddraget kørekortet

Haslev: Politiet anholdt i nat en 20-årig mand fra Viby på Søtorupvej ved Haslev for spirituskørsel
Politiet ville fredag klokken 2.29 rutinemæssigt standse en bilist, der kørte på Gisselfeldvej ved Haslev, men først på Søtorupvej standsede bilen.
Føreren var en 20-årig mand fra Viby, der viste sig at have en promille, der var noget højere end det tilladte. Den 20-åriges kørekort blev inddraget på stedet, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Kommentarer