20 fartsyndere stoppet i Faxe-området mandag

politi_stop

Faxe: Færdselspolitiet fik brug for bødeblokken da de var på færdselskontrol i Faxe by og omegn mandag

Mandag den 8. december mellem klokken 8 og 16 var færdselspolitiet på færdselskontrol i Faxe by og omegn.

17 fik et klip for at køre for stærkt. Desuden fik tre trafikanter en betinget frakendelse af kørekortet for at køre alt for stærkt, den hurtigste kørte 91 kilometer i timen, hvor der højst måtte køres 50 kilometer i timen.

Fire fik en bøde for ikke at bruge sikkerhedsselen. En fik en bøde for at køre med forkert lygteføring. En fik en bøde for at bruge håndholdt mobiltelefon og endelig fik 1 en bøde for at køre uden kørekort.

Kommentarer