Faxe Ladeplads

Faxe Turistbureau med i nyt feriehussamarbejde

Faxe Ladeplads: Turistbureauerne i Stevns, Faxe, Næstved og Slagelse har indgået et feriehussamarbejde under navnet Feriepartner Sydsjælland

200 feriehuse og en omsætning på 10 millioner er overskriften på feriehussamarbejdet mellem turistbureauerne i Stevns, Faxe, Næstved og Slagelse, som til sammen udgør Feriepartner Sydsjælland. Feriepartner Sydsjælland er en del af Feriepartner Danmark, som er Danmarks største kæde af lokale, selvstændige feriehusbureauer.

I starten af november var Feriepartner Sydsjælland på promotiontur til Hamborg. Med sig havde sydsjællænderne kasser fyldt med 2012 kataloger, som den tyske agent skal distribuere til tyske kunder, direkte fra Hamborg.

Hamborg kontoret har udsendt 200.000 tredimensionelle postkort i Tyskland, med opfordring til at bestille katalog / booke feriehus hos et af de 19 Feriepartner bureauer, der findes i hele Danmark.

I midten af november var Feriepartner Sydsjælland samlet på Holmegaard Park, hvor formålet var at styrke det mangeårige samarbejde. Der blev arbejdet med vidensdeling, holdånd og målsætning, for at sikre at alle arbejder i samme retning både med hensyn til ønsker og mål.

 

Kommentarer