Haslev

21-årig anholdt og sigtet for bankrøveri

Politiet har udsendt dette billede efter bankrøveriet (Ansigtet er nu skjult, da politiet har anholdt manden, men han er ikke dømt)

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi har i dag anholdt og sigtet en 21-årig mand for bankrøveriet i Næstved

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi har i dag anholdt og sigtet en 21-årig mand fra Lolland som gerningsmand til det bankrøveri, der blev begået torsdag den 3. november i  Jyske Bank i Østergade i Næstved.

Læs også: Bankrøver slap fra politiet, som nu beder om hjælp

Anholdelsen skete blandt andet som følge af adskillige henvendelser fra vidner, der havde oplysninger om gerningsmanden, efter de havde set de offentliggjorte billeder i pressen.

Den pågældende vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

Kommentarer