21-årig beruset kvinde fra Haslev bed politibetjent
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/12/politi.jpg)
Haslev: En beruset 21-årig kvinde fra Haslev bed fredag eftermiddag en politibetjent i armen
Fredag den 7. juni klokken 15:18 kørte en patrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi til Hestetorvet, hvorfra der var kommet flere anmeldelser om, at en beruset 21-årig beruset kvinde fra Haslev havde en opførsel, der ”var egnet til at forstyrre den offentlige fred og orden”. Hun blandt andet havde slået på blomsterkummer samt råbt ad forbipasserende personer.
Ved politiets ankomst blev hun i første omgang sendt væk, hvilket hun dog ikke ønskede at efterkomme. Den 21-årige blev derfor anholdt klokken 15:40 og på grund af, at hun var uregerlig, blev hun lagt i håndjern – herunder bed hun denne ene af politifolkene i armen.
Den 21-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelse og vold mod tjenestemand – hun blev løsladt igen klokken 23:11.
Kommentarer