21-årig kvinde spyttede betjent i ansigtet
Haslev: En 21-årig kvinde har tilbragt natten bag tremmer efter at have spyttet en politibetjent i ansigtet torsdag aften
En 21-årig kvinde blev torsdag den 16. maj klokken 21:08 anholdt efter husspektakler på en adresse i Haslev.
Da den 21-årige var fuld og psykisk ude af balance, kunne hun ikke tage vare på sig selv, og betjentene tog hende derfor med til politistationen i Næstved. Undervejs i patruljebilen blev hun mere og mere ophidset, og på et tidspunkt spyttede hun den ene betjent i ansigtet. Derfor blev den 21-årige sigtet for vold mod politiet.
Hun er fortsat anholdt og skal afhøres i løbet af fredag formiddag.
Kommentarer