Haslev

22-årig haslevit anholdt for indbrudsforsøg i Køge

anholdt

Haslev: En 22-årig mand fra Haslev blev natten til fredag anholdt sammen med to kammerater og sigtet for indbrudsforsøg

Natten til fredag den 15. august klokken 01:17 anmeldte en opmærksom borger, at tre personer var set forlade naboens indkørsel for derefter at gå videre ad Barritsvej i Køge.

På et nærliggende stisystem fandt politiet tre unge mænd, der identificerede sig som en 22-årig mand fra Haslev, en 23-årig mand fra Vordingborg og en 17-årig mand fra Snertinge. De oplyste blot at være ude at gå en tur, men da den ene af dem medbragte en rygsæk, der indeholdt koben i flere størrelse, skruetrækker og handsker, og da en anden gik rundt med handsker på, holdt politiet dem tilbage til nærmere undersøgelse af deres færden i området.

Da politiet kort efter fandt et opbrudsmærke på en dør på den adresse, som de var set forlade kort forinden, kunne politiet mistænke dem for et indbrudsforsøg på stedet.

Alle tre blev derfor anholdt som mistænkte for indbrudsforsøget.

Kommentarer