22-årig fra Faxe involveret i uheld ved Ringsted

Faxe: 22-årig mandlig bilist fra Faxe ramt af modkørende spirituspåvirket mand fra Ringsted på Haslevvej i Ringsted i går
I går, søndag d. 8. Januar kl. 1644 fik Midt- og Vestsjællands Politi via alarm 112 melding om et frontalt sammenstød mellem 2 biler.
Det viste sig, at en 46-årig mand fra Ringsted, der kom kørende ad Haslevvej mod nord, efter et øjebliks uopmærksomhed, svingede over i modsatte side af vejen. Her stødte han frontalt sammen med en modkørende bil, ført af en 22-årig mand fra Fakse.
Der skete heldigvis kun materiel skade ved uheldet.
Den 46-årige var spirituspåvirket og fik derfor udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Når analyseresultatet foreligger, vil politiet tage stilling til sagens afgørelse over for den 46-årige.
Kommentarer