Haslev

23-årig Haslevit ville ikke narkotestes af politiet

anholdt

Haslev: Politiet måtte torsdag eftermiddag lægge en 23-årig mand fra Haslev i håndjern og køre ham til blodprøveudtagning.

Torsdag den 12. februar om eftermiddagen standsede politiet en bil, som kørte på Gamle By i Haslev. Da føreren af bilen – en 23-årig mand fra Haslev – virkede påvirket, blev han bedt om at medvirke til narkometertest, men efter tre forsøg lykkedes det ikke.

Betjentene anbragte ham på patruljevognens bagsæde for at køre ham til blodprøveudtagning. Det var den 23-årige mand ikke helt tilfreds med, og han måtte lægges i håndjern, samtidig med at en 17-årig medpassager, også fra Haslev, forsøgte at hjælpe den 23-årige med at komme fri.

Den 17-årige unge mand kaldte under forløbet betjentene for en række ord, som ikke står i retskrivningsordbogen, og de måtte begges anholdes og sigtes for henholdsvis kørsel i påvirket tilstand og hindring af offentlig myndig i at udføre hvervet samt fornærmelig tiltale mod polititjenestemænd.

Kommentarer