Faxe by

23-årig truede politi med kniv på campingplads i Faxe

En 23-årige uligevægtigt mand truede torsdag eftermiddag en politipatrulje med en 25 centimeter lang køkkenkniv.

Torsdag den 8. juni klokken 15.33 ringede en behandler til politiet og fortalte, at en af hans patienter virkede truende og måske spirituspåvirket.

Patienten selv mente, han burde indlægges, men ingen på stedet havde mulighed for at køre ham til en institution.

Patienten befandt sig på en campingplads i Faxe, og en patrulje kørte straks til stedet.

Her vurderede de, at den 23-årige mand kunne udgøre en fare for de øvrige mennesker på campingpladsen, og de fortalte ham derfor, at de ville anholde ham. Det ville han ikke, og han tog derfor fat i en køkkenkniv med et cirka 25 centimeter langt blad.

Patruljen fik pacificeret den 23-årige mand, som efterfølgende blev anholdt for trusler mod polititjenestemand.

Kommentarer