24-årig fra Lindersvold påkørte politibetjent

Faxe: en 24-årig mand fra Lindersvold, begik indbrud i Faxe Bodega og påkørte betjent under flugten.
Mandag den 27. juli klokken 23.45 gik alarmen i Faxe Bodega på Kirketorvet i Faxe, og indehaveren af bodegaen kontaktede politiet og meddelte, at der var indbrud i gang i hans bodega.
Politiet hastede til stedet, hvor et vidne oplyste, at en mandsperson netop var kørt fra stedet på knallert mod Faxe Ladeplads. En patrulje kørte mod Faxe Ladeplads fik øje på en knallert, der kørte temmelig stærkt; men de fik dog bragt knallerten til standsning.
Da den ene betjent gik hen til knallerten, blev han påkørt af denne, som herefter kørte fra stedet; men det lykkedes imidlertid patruljen at få stoppet knallerten igen, således den ikke kunne køre videre.
Personen på knallerten viste sig at være en 24-årig mand fra Lindersvold, der blev anholdt, og som vil blive fremstillet i retten i løbet af tirsdag.
Kommentarer