24-årig haslevit uden kørekort kørte spritkørsel i Ringsted
Haslev: En 24-årig mand fra Haslev blev natten til onsdag sigtet for kørsel uden kørekort og spirituskørsel på Næstvedvej i Ringsted.
Natten til onsdag den 17. februar klokken 00:30 anholdt og sigtede politiet en 24-årig mand fra Haslev for kørsel i frakendelsestiden og for spirituskørsel i en personbil på Næstvedvej i Ringsted .
Ved nærmere undersøgelse af hans bil fandt politiet en peberspray, hvorfor sigtelserne mod den 24-årige blev udvidet til også at omfatte overtrædelse af våbenloven.
Efter udtagelse af en blodprøve og afhøring til sagerne løslod politiet den 24-årige, der dog kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.
Kommentarer