24-årig haslevit fik ubetinget fængsel
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/10/retten_justitia.jpg)
Haslev: En 24-årig mand fra Haslev har fået 1 år og 3 måneders fængsel for besiddelse af maskinpistol og besiddelse af kokain med henblik på videresalg
En 24-årig mand er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 ved at have besiddet en engelsk halv- og fuldautomatisk maskinpistol, kaliber 9 mm, Stengun MK II, isat et tomt magasin, på en bopæl i Haslev.
Manden forklarede, at han havde fået maskinpistolen af en, som skyldte ham penge. Han havde planer om at sælge maskinpistolen til en samler.
Han blev endvidere fundet skyldig i overtrædelse af og lov om euforiserende stoffer. Der blev på mandens bopæl fundet 15,3 gram kokain, som var fordelt i 18 salgsposer. Manden forklarede, at han havde købt kokainen i København for 350 kroner per gram. Han erkendte, at han ville videreoverdrage kokainen.
Retten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder.
Manden, der modtog dommen, havde siddet varetægtsfængslet siden 27. maj 2014 og han blev fortsat fængslet indtil han kunne afsone straffen.
Kilde: Domsresumé
Kommentarer