Haslev

24-årig kvinde fra Haslev sigtet for hæleri

politi_bil_2

Haslev: En 24-årig kvinde fra Haslev blev torsdag eftermiddag sigtet for hæleri

Politiet standsede torsdag den 17. februar klokken 16.55 en bil med fire voksne og et barn i på Landevejen mellem Holme-Olstrup og Vester Egede.

Føreren af bilen – en 31-årig serbisk mand – fremviste et kørekort, som viste sig at være totalforfalsket. Den 31-årige blev derfor anholdt og sigtet for dokumentfalsk og for kørsel uden førerret, og han blev overført til politiets udlændingekontrolafdeling i Maribo. Den 31-årige fremstilles senere fredag i grundlovsforhør.

I bilen fandt betjentene også fire trøjer af mærket Hilfiger og en kasse med bestik fra Gense. En 24-årig kvinde fra Haslev, som var med i bilen, erkendte, at hun havde købt varerne af en ukendt mand, og hun blev sigtet for hæleri.

Kommentarer