Haslev

25-årig kvinde slap heldigt fra biluheld

Haslev: Torsdag morgen rullede en Daihatsu rundt efter en voldsom kollision med en lastbil på Ny Ulsevej i Haslev

Torsdag den 22. marts omkring kl. 8.15 kolliderede en 25-årig kvinde i en lille grøn Daihatsu med en lastbil på Ny Ulsevej mellem Bråbyvej og Gisselfeldvej i Haslev.

Kvinden overså at en lastbil blinkede ud fra en af de små parkerings-rastepladser, da hun kom kørende ad Ny Ulsevej i vestgående retning. Hun torpederede den ene side af lastbilen med så høj fart, at hendes Daihatsu ruller rundt. Bilen er formodentlig totalskadet.

Den 25-årige kvinde slap fra kollision med nogle knubs, men var selvfølgelig chokeret og blev kørt til observation på Køge Sygehus.

Kommentarer