25 års jubilæum i Haslev i morgen

Haslev: 53-årige Per Carlsen kan fredag fejre 25 år som urmager hos Focus i Jernbanegade, indehaveren Frank Kyhn inviterer til reception mellem 14 og 16.
Per Carlsen, der bor i Allégade i Haslev, er den der bor tættest på forretningen, så det er ham der møder op, når alarmen går om natten, hvilket er sket syv gang i løbet af årene. Det har aldrig bekymret ham: ”Alarmen går først til vagtselskabet, så gerningsmændene er væk når jeg kommer”, udtaler Per Carlsen til Sjællandske.
Arbejdsopgaverne har ændret sig meget igennem årene. Mange af de ure der bruges i dag kan slet ikke repareres, fordi der ikke kan skaffes reservedele. Men kommer der et ur ind til reparation, bliver der altid givet en fast pris, før arbejdet begynder. Urmageren har været på mange kurser, der har rustet ham til at servicere de kunder der kommer for at købe nogle af de andre varer som forretningen har på hylderne.
Faldskærmsudspring blev lagt på hylden, da det første barn ankom, i stedet blev anskaffet et sommerhus i Havnsø, hvor en del af tiden tilbringes i en kajak.
Kommentarer