Haslev

26-årig kvinde fra Haslev stjal jakke i Køge

politi_skjorte

Haslev: En 26-årig kvinde fra Haslev blev tirsdag sigtet for tyveri af en jakke til en værdi af 7400 kroner.

Tirsdag den 3. november klokken 14.37 anmeldte personalet i en fritidsudstyrs-forretning på Torvet i Køge, at to kvinde var tilbageholdt efter tyveri af en jakke.

Politiet fik kontakt med en 26-årig kvinde fra Haslev og en 45-årig kvinde fra Frederiksværk, som var blevet set af personalet forlade forretningen med en jakke med prismærker på.

Da de ikke havde betalt for jakken, råbte personalet ad dem, men de løb herefter fra stedet med personalet bagefter. De to kvinder, hvoraf den ene smed jakken fra sig, blev dog begge indhentet og tilbageholdt.

Politiet sigtede dem begge for tyveri af jakken til en værdi af 7400 kroner. De vil senere høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Kommentarer