Karise

26-årig mand fra Faxe gik amok i Karise

anholdt

Karise: En 26-årig mand fra Faxe blev sigtet for vold og hærværk efter at han søndag aften gik amok i Bredgade i Karise

Pinsedag, søndag den 8. juni lidt efter klokken 21 sad en kvinde sammen med sin mand og en anden mandlig beboer og spillede kort i deres hus på Bredgade i Karise, da en 26-årig mand fra Faxe pludselig kom ophidset og råbende ind i gården. De tre beboere, der ikke kendte den 26-årige, skyndte sig at låse døren, men den 26-årige kastede en stor gasflaske mod døren, så den gik gennem glasruden. Gennem den smadrede rude lykkedes det for den 26-årige, at slå den ene af de mandlige beboere i hovedet. Samtidig truede han dem verbalt på livet.

Kort efter kom politiet til stedet og fandt frem til den 26-årige, som blev pacificeret med peberspray, anholdt og sigtet for vold og hærværk.

Kommentarer