268 nye indvandrere kom til Faxe Kommune i 2014
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/02/drenge_unge.jpg)
Faxe Kommune: I løbet af 2014 har Faxe Kommune taget imod 268 nye udenlandske statsborgere
Faxe Kommune har i 2014 modtaget 286 nye udenlandske indvandrere, hvilket er en stigning på 28,3 procent.
Indvandringen til Danmark satte en ny rekord i 2014, med 64.874 udenlandske statsborgere. Det er 15 procent mere end den hidtidige rekord fra 2013, hvor 56.276 indvandrede til Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Ud af dem søgte 14.815 asyl og der var 339 kvoteflygtninge. Det viser en foreløbig opgørelse fra Justitsministeriet, Udlændingestyrelsen og Arbejdsmarkedets Rekruttering.
Over halvdelen af indvandrerne var mellem 20 og 29 år mens kun 665 var over 60 år. Fordelingen er 34.613 mænd og 30.261 kvinder.
Seks ud af 10 indvandrere i 2014 kom fra et vestligt land, der i blandt USA, Tyskland, Norge og Sverige. I alt 35.419 borgere fra EU, Norge, Island og Liechtenstein fik opholdstilladelse i Danmark i 2014.
På første pladsen ligger Syrien med 5401 indvandrere i 2014. I 2013 var tallet 1760 syrere. På anden pladsen ligger Rumænien med 5171 indvandrere, det er 15 procent flere end i 2013.og dernæst kommer Polen med lige knap 5.000. Derefter følger USA med 3617 og Tyskland med 3309 indvandrere.
Sorø Kommune er den danske kommune hvor der procentvis er sket den største stigning i antallet af indvandrere fra 2013 til 2014. Her indvandrede der 178 personer i 2014. I 2013 var tallet 99. Det er en stigning på 79,8 procent.
Slagelse kommune modtog 539 indvandrer i 2014, hvilket er det største antal i Region Sjælland. Det er samtidigt en stigning på 45,3 procent.
I Stevns Kommune modtog de 213 nye indvandrere i 2014, hvilket er en stigning på 43,9 procent.
Til sammenligning modtog den rige nordsjællandske kommune Hørsholm 249 indvandrere i 2014, det samme antal som de modtog i 2013.
I den anden ende af listen ligger Læsø Kommune hvor man gik fra otte udenlandske indvandrere i 2014 til fem i 2013, et fald på 37,5 procent.
Desuden vendte 21.809 danske statsborgere hjem igen i 2014. 49.218 personer udvandrede i løbet af 2014, deraf var 20.123 danske statsborgere.
Indvandringen i Region Sjælland i 2014:
- Sorø: 79,8 procent (178)
- Odsherred: 75,9 procent (204)
- Vordingborg: 60,7 procent (397)
- Slagelse: 45,3 procent (539)
- Stevns: 43,9 procent (213)
- Guldborgsund: 42,1 procent (361)
- Lejre: 36,9 procent (167)
- Lolland: 31 procent (275)
- Faxe: 28,3 procent (286)
- Køge: 26,6 procent (414)
- Kalundborg: 24,4 procent (255)
- Ringsted: 23,8 procent (213)
- Holbæk: 19,7 procent (353)
- Næstved: 19 procent (433)
- Greve: 14,9 procent (278)
- Roskilde: 13,6 procent (842)
- Solrød: 10,8 procent (144)
Kilde: Danmarks Statistik og Ritzaus Bureau
Kommentarer