29-årig mand begik vold mod gravid kæreste

Faxe: En 29-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at han har begået vold mod sin 23-årige gravide kæreste.
Den 23-årige kvinde, fra den østlige del af Faxe Kommune, har forklaret til politiet at han tog kvælertag på hende, slog hende på munden og derefter hoppede på hendes mave. Hendes forklaring understøttes af billeder samt en skadestuerapport, der dokumenterer blå hofter, skader på en fod, en arme og i ansigtet. Den unge kvinde klagede desuden over smerter i hovedbunden, efter at være blevet trukket rundt ved håret. Det skriver Dagbladet.
Den 29-årige mand nægter sig skyldig. Han påstår at det var kæresten der startede. Hun skulle angiveligt have slået ham to gange i ansigtet og derefter angrebet ham med en flaske.
Den 29-årige blev for mindre end et år siden blev idømt et års fængsel for tilsvarende grov vold imod sin daværende kæreste. Dommeren turde derfor ikke at sætte ham på fri fod og valgte istedet at varetægtsfængsle ham i fire uger.
Kommentarer