Rønnede

29-årig mand fra Rønnede mistede bilen

Rønnede: En 29-årig mand fra Rønnede fik mandag beslaglagt sin bil på Valdemarstorvet i Vordingborg.

Politiet standsede mandag den 7. marts klokken 21.18 en 29-årig mand fra Rønnede på Valdemarstorvet i Vordingborg.

En narkometertest gav udslag for cannabis, kokain og amfetamin, og politiet fandt 6,3 gram hash i bilen. Den 29-årige var desuden frakendt kørekortet.

Han blev kortvarigt anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for kørsel i frakendelsestiden. På grund af flere tidligere sigtelser blev hans bil beslaglagt på stedet.

Kommentarer